Petland – ikke blot en grossist …

DSC_0341

Petland er en nystiftet fusion mellem Sportsman’s Petfood og Petsdirect. På petland.dk kan du fremover læse om virksomhedens brands – og få ny viden om hunde, katte og foder. Forhandlere kan bestille leverancer i webshoppen.

Steen Poulin Nielsen har handlet med hundefoder siden 1999 i sit eget firma, Petsdirect ApS. Interessen for tørfoder var naturlig, da Steen siden teenageårene har opdrættet hunde og gået på jagt. Igennem årene har Steen haft henved hundrede hunde i snor, så han kender til vigtigheden af at sammensætte den rette kost til den rette hund.

Petsdirect havde eneforhandling på det amerikanske brand Profine, der er et superpremium lowgrain foder, som var lidt af en frontløber tilbage i 1999. Produkterne fik snart en trofast kundekreds, og forretningen gik ganske godt. I 2009 fik Steen imidlertid lyst til at prøve kræfter med noget nyt, og han søgte og blev optaget på journaliststudiet i Aarhus. Sideløbende med studierne kørte han dog Petsdirect videre på lidt lavere blus.

Muligheden for udvidelse

Da han var omtrent færdig med journaliststudierne fik han muligheden for at opkøbe grossistvirksomheden Sportsman’s Petfood i Grindsted. Steen var på det tidspunkt i journalistpraktik i Thailand, og den afsluttende bacheloropgave lå lige om hjørnet. Betænkningstiden var dog ikke så lang, fordi opkøbet kunne gøre handelen med hundefoder til en holdbar levevej. Steen sprang til, og pr. 1. januar 2014 fusioneredes de to firmaer officielt til Petland ApS.

Fusionen har resulteret i en grossist, der har fire, stærke brands under vingerne. Profine, Proformance, Sam’s Field og Country Dog. Profines kattefoder er også med i sortimentet, hvilket giver Petland mulighed for at levere en stærk pakkeløsning til danskernes foretrukne kæledyr.

Store ambitioner for hjemmesiden

Der er forholdsvis høje ambitioner for hjemmesiden petland.dk. Det skal ikke bare være en ”død” grossistside, der fortæller om alle firmaets fortræffeligheder. Steen håber på at få gjort journaliststudiet helt færdig i nærmeste fremtid, og i mellemtiden vil han bruge sine nyvundne færdigheder på hjemmesiden:

– Jeg tilstræber, at der jævnligt kommer webnyheder om eksempelvis hundeopdræt, nye tendenser indenfor dyrefoder og andet ”nice-to-know” eller ”need-to-know” fra området. Det er vigtigt, at historierne er så objektive som muligt, for det skal ikke opfattes som en omgang salgsgas, siger Steen Poulin Nielsen.

Kom lettere i kontakt

Petland vil regelmæssigt sende et nyhedsbrev ud til forhandlerne pr. e-mail, og kontakten til kunderne kan i voksende grad ske gennem hjemmesiden.

– Kunderne er naturligvis altid velkomne til at bruge telefonen, men vi kan jo have travlt på lageret eller kontoret, så det er svært at komme igennem. Her giver hjemmesiden mulighed for at bestille produkterne hurtigt, når kunderne har tid. Vi har tilmed en slags chatfunktion, hvor man kan stille et spørgsmål og få svar så hurtigt, det er os muligt, siger Steen Poulin Nielsen.

Efterlad en kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere